Autosocialisering

Autosocialisering

”Barnets aktive selvsocialisering”

Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.

Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.

F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.

Rudolf Steiner er jo også inde på en form for autosocialisering i sin teori antroposofien (visdommen om mennesket), hvor han kommer ind på efterligning/forbillede; Barnet lærer ikke ved belæring og forklaring, men ved iagttagelse og efterligning af de voksne. Derfor skal de opleve de voksnes handlinger


Litteratur:

13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund, redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen
Hans Reitzels forlag A/S, København 1999 s. 30-31