De to indgange til kulturbegrebet
Der ses på hvad kultur er og hvilken betydning har det for
det enkelte menneske, hvilke følelser er der forbundet med at være et kulturelt
menneske og hvor magtfuld kan kultur være.
- Fra
en tværkulturel til en transkulturel forståelse - indgangen til mennesket
Hanne Hede Jørgensen fortæller om en gruppe unge mennesker
som har en grupperet sig i det danske samfund og igennem deres rødder har
udarbejdet fælles rammer, loyalitet indadtil og aggression udadtil. Dette
fællesskab kan måske brydes og åbnes ved at omgivelserne ændre adfærd i forhold
til gruppen og at man vil komme til at tale om gruppen på en ny måde. Men også
at man som medlem af en gruppe vil stå stærkere.
- Den
tværkulturelle forståelse af kultur
I den tværkulturelle model kan man sammenligne forskellige
kulture f. eks. Et liv i en moderne kultur og et liv en traditionel kultur for
at få en form for overblik. Man kan se i
den moderne kultur er der frihed og i den traditionelle indskrænkes friheden og
man bliver pålagt familieforpligtelser og giftermål. (S 111)
F.eks. ”Vi skal ikke blande os i deres omskæringsritualer for
det forstår vi os ikke på. Det er jo en del af deres kultur.” (s. 112, linje
5-6)
”Med en kulturrelativistisk model ses kultur som et fænomen
der kun kan forstås inden for egne rammer, og al kultur skal derfor ukritisk
have lov til at blomstre hver for sig.” (s112, linje 2-5)
Den tværkulturelle model forholder sig ikke til at kulturen
kan ændres/påvirkes af en som der betragter kulturen. Modellen er ikke
fyldestgørende hvor mennesker bevæger sig ind og ud af fælleskabet idet det
enkelte menneske vil påvirke de forskellige fælleskaber med sin personlighed.
-Den
transkulturelle forståelse af kultur
Det transkulturelle skal ses i et større globalt perspektiv,
på den ene side er der den kulturelle overklasse såsom millionære, politikkere,
militære overhoveder og andre magtfulde som der har magten og resurserne til at
påvirke kulturen ved at bosætte sig, flytte arbejde og jagte det gode liv hvor
de end har lyst. Men i den kulturelle underklasse såsom dem er ikke har
indflydelse på økonomi, uddannelse, bosættelse m.m. ikke kan påvirke den
transkuturelle kultur ifølge Hanne Hede Jørgensen.
Transkulturel har det udgangspunkt at det er menneskerne og
ikke kulturene der mødes og at der udveksles og skabes kultur ved at de mødes.
Kultur er således en dynamisk proces.
- Forståelse af
forforståelse og redundans
Som menneske vil vi altid have en historisk betinget
forforståelse, der nok kan revideres gennem erfaring, men som samtidig er
bestemmende for, hvad det er, vi erfarer.
”F.eks. at man automatisk sætter sig ned og taler til børn i
børnehøjde og adfærden er internaliseret gennem livet erfaringer med pædagoger
som vi selv har oplevet i børnehaven.” (s. 118)
Hanne Hede Jørgensen henviser i bogen til antropolog og
biolog Gregory Bateson og ifølge ham er forforståelser er med til at lette
kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelser der muliggør det han
kalder redundans.
”Redundans henviser til det forhold at mennesker overhoved
kan forstå hvad hinanden taler om uden eksplicit at blotlægge enhver detalje i
kommunikationen. ”(s119, linje7-9)
- Ændring
af sit perspektiv
For at ændre en perspektiv kan man bruge modellen for
kulturanalyse, for at forstå helheden af en kultur, skal man skifte perspektiv,
da det vil fremme helhedsforståelsen
Et eksempel på en model for en kulturanalyse kan se sådan ud
og er inspireret af Edgar H. Schein (S.122);
Litteratur:
Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med
mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.
Kortfattet og overskuelig redegørelse hvor du får nogle af tekstens væsentlige pointer med.
SvarSletVær opmærksom på at kulturrelativisme i teksten nævnes som en fare ved at betragte kulturer med en tværkulturelle kulturforståelse.
En anden fare er etnocentrisme: at se sin egen kultur som det øverste udviklingstrin og dømme alle andre kulturer ud fra sin egen.
Ok.
Mvh. Mette