Mediepanikkerne

Hvad er mediepanik;
Medie panik er når man skal beskrive udtryk, der ofte bruges til at beskrive kritik mod et nyt medie eller medie-teknolog.

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken;

Jeg mener det er følgende deltagere;

-Journalisterne
-Dagspressen
-Politikeren
-Forældre
-Pædagoger
-Faste samfunds debattører

Bag om Arto -Fra venskaber til mediepanik

Politiken starter mediemaskinen

Individuel skriveøvelse – Redegørelse: Kulturfortællinger

De to indgange til kulturbegrebet

Der ses på hvad kultur er og hvilken betydning har det for det enkelte menneske, hvilke følelser er der forbundet med at være et kulturelt menneske og hvor magtfuld kan kultur være.

-  Fra en tværkulturel til en transkulturel forståelse - indgangen til mennesket

Hanne Hede Jørgensen fortæller om en gruppe unge mennesker som har en grupperet sig i det danske samfund og igennem deres rødder har udarbejdet fælles rammer, loyalitet indadtil og aggression udadtil. Dette fællesskab kan måske brydes og åbnes ved at omgivelserne ændre adfærd i forhold til gruppen og at man vil komme til at tale om gruppen på en ny måde. Men også at man som medlem af en gruppe vil stå stærkere.

-      Den tværkulturelle forståelse af kultur 

I den tværkulturelle model kan man sammenligne forskellige kulture f. eks. Et liv i en moderne kultur og et liv en traditionel kultur for at få en form for overblik.  Man kan se i den moderne kultur er der frihed og i den traditionelle indskrænkes friheden og man bliver pålagt familieforpligtelser og giftermål. (S 111)

F.eks. ”Vi skal ikke blande os i deres omskæringsritualer for det forstår vi os ikke på. Det er jo en del af deres kultur.” (s. 112, linje 5-6)

”Med en kulturrelativistisk model ses kultur som et fænomen der kun kan forstås inden for egne rammer, og al kultur skal derfor ukritisk have lov til at blomstre hver for sig.” (s112, linje 2-5)

Den tværkulturelle model forholder sig ikke til at kulturen kan ændres/påvirkes af en som der betragter kulturen. Modellen er ikke fyldestgørende hvor mennesker bevæger sig ind og ud af fælleskabet idet det enkelte menneske vil påvirke de forskellige fælleskaber med sin personlighed.

-Den transkulturelle forståelse af kultur

Det transkulturelle skal ses i et større globalt perspektiv, på den ene side er der den kulturelle overklasse såsom millionære, politikkere, militære overhoveder og andre magtfulde som der har magten og resurserne til at påvirke kulturen ved at bosætte sig, flytte arbejde og jagte det gode liv hvor de end har lyst. Men i den kulturelle underklasse såsom dem er ikke har indflydelse på økonomi, uddannelse, bosættelse m.m. ikke kan påvirke den transkuturelle kultur ifølge Hanne Hede Jørgensen.

Transkulturel har det udgangspunkt at det er menneskerne og ikke kulturene der mødes og at der udveksles og skabes kultur ved at de mødes. Kultur er således en dynamisk proces.

- Forståelse af forforståelse og redundans

Som menneske vil vi altid have en historisk betinget forforståelse, der nok kan revideres gennem erfaring, men som samtidig er bestemmende for, hvad det er, vi erfarer.

”F.eks. at man automatisk sætter sig ned og taler til børn i børnehøjde og adfærden er internaliseret gennem livet erfaringer med pædagoger som vi selv har oplevet i børnehaven.” (s. 118)

Hanne Hede Jørgensen henviser i bogen til antropolog og biolog Gregory Bateson og ifølge ham er forforståelser er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelser der muliggør det han kalder redundans.

”Redundans henviser til det forhold at mennesker overhoved kan forstå hvad hinanden taler om uden eksplicit at blotlægge enhver detalje i kommunikationen. ”(s119, linje7-9)

-      Ændring af sit perspektiv

For at ændre en perspektiv kan man bruge modellen for kulturanalyse, for at forstå helheden af en kultur, skal man skifte perspektiv, da det vil fremme helhedsforståelsen

Et eksempel på en model for en kulturanalyse kan se sådan ud og er inspireret af Edgar H. Schein (S.122);

Litteratur:

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, systime academic, 2004.

Hvad vil det sige at være pædagog og hvad arbejder en pædagog med ?

Interview af pædagog og studievejleder Tina fra "Solgruppen" på Thy Værkstedet.

Vi har i dag været på besøg på Thy Værkstedet, hvor vi snakkede med Tina, hun er uddannet pædagog i 2001. På Thy Værkstedet arbejder hun i "Solgruppen", her er hendes primære opgaver: ansvaret for kontakt med pårørende, udarbejdelse af handleplaner, sammenarbejde med bofællesskaber og meget mere.
Til daglig består hendes opgave i at iagttage og observere brugerne. Hver bruger skal inkluderes og styrkes i det de kan. Meget arbejde består i at bruge teori og dokumentation. Gennem samtaler og erfaring/ finger-fornemmelser vurderes brugerne dagligt, for at bestemme dagens skema.
Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.